White boys against racisme

Da jeg var lille var jeg ret nørdet, jeg læste mange bøger! 

Bøger om hvordan man spillede fodbold og lavede frække finter!, Udover det lånte jeg bøger om programmerings sprog som basic og comal 80 og sad i timevis og skrev koderne af fra bøgerne blot for at få en figur på 32×32 pixels til at bevæge sig fra et hjørne af skærmen til den anden.

En dag stødte jeg på bogen SUBWAY ART af Martha Cooper og mesterværket Dansk Wildstyle graffiti af Peter Skaarup (ed. Ikke ham fra Dansk folkeparti) hvilket vækkede min nysgerrighed for spraymaling og nye muligheder for at arbejde med tegning og maling.

Som 16-17 årig begyndte jeg at købe dåser i silvan og Bilka og tage på eventyr med min roomie i 4200 Slagelse. Vi nød at være ude og male, så en stribe mindre heldige pieces blev det til.

Det første piece vi malede bestod af bogstaverne W.A.R, og var ikke en krigserklæring men var vores første leg med et crew navn: White boys against Racisme. 

Piecet blev malet i regnvejr!, Det bestod af nogen meget simplificerede bogstaver med gule stjerner. Vi stod på et vådt tag på et cykelskur på en nedlagt skole som fungerede som sprog og aftenskole.

Budskabet var vist ikke blevet mødt med den samme begejstring. Så vi skrev undskyld på nogen foto-kopier og forklarede vores hensigt med at male piecet. Det blev senere buffet. Og vi har aldrig fået taget et billede af det. Jeg kan dog stadig ikke lide racister! 🙂

Men denne gang skal det handle om Spraymaling og dyser, så lad os komme i gang!

 

 

Spraycans?

Det er sjovt at trykke på en dyse og VUPTI! Der er farver ud over det hele. Men hvordan sker magien?

 

Når du trykker dysen ned, åbner du for ventilen, En spraydåse består af maling/pigment og drivmiddel. (en gas). Den spraymaling som kunstnere bruger er tit udviklet specielt til dekoration og pragende pieces. 

Ligesom med Penselstrøg afgiver dyserne forskellige størrelse streg og _påfører” malingen forskelligt. 

Spraydåsen er blevet brugt hyppigt til hærværk, Men man skal huske at kigge på hvilke andre formål den kan have. Akkurat som med alle andre af kunstnerens værktøjer fx. penslen kan dette værktøj mestres og trænes i uendelighed. 

 

 

Hi-Pressure og Lo-Pressure

Der er mange fabrikanter af spraymaling, men de mest kendte og brugte i graffitikredse er tyske Montana, Spanske MTN (montana) og Molotow/Belton. 

 

Jeg vil stærkt anbefale at man bruger de produkter de fabrikerer, inden man få skabt en ikke så optimal oplevelse for sig selv, fordi man troede man gjorde sig selv en tjeneste ved at købe Spraymaling på tilbud i Røverkøb. 

De “professionelle” dåser indeholder gode pigmenter, er farveægte, Trykket i dåserne er lavet med henblik på at det skal bruges til kunstneriske formål. og trykket er stabilt – så du nemmere kan blive god til at styre strålen fra dåsen.

Dåser med lavt tryk (lo-pressure) egner sig meget til Outlines og detaljer, hvorimod Dåser med Højt tryk (hi-pressure) egner sig til at fylde store flader ud hurtigt. 

MEN! som man bliver bedre til at male og opbygger erfaring med mediet, kan det være at man opfinder sine egne tricks og fx mestrer at ligge en outline med en hi-pressure can som fx Montana black.

Men øv dig med fx MTN 94, hvis du gerne vil kunne følge med. 

Akkurat som med skateboardet, der bare ruller væk så snart du sætter fødderne på det, præcis sådan føles det at få en spraydåse med en pink dot fatcap i hænderne. 

Det er vigtigt at øve sig, og bare rolig: det er også de færreste der kan lande en ollie første gang de prøver, eller kan finde takten i deres baby-scratches.(se Jetts Tutorial)

 

VandBaseret maling:

Når man som mig laver mange størrere indendørs vægmalerier. Er det fantastisk at man kan købe lugtfri spraymaling, når arbejdet foregår indendørs.

Til institutioner, skoler og fritidsordninger bruger jeg altid MTN 300. Et super produkt i en 300 ml. container, med en god palette. (128+ farver)

MTN 300 egner sig også godt til workshops med børn, og generalt er der færrere forbipasserende der råber MILJØSVIN efter dig. 

Et godt råd er at øve sig med denne type maling, den hærder langsommere.

Men kan også sagtens sprøjtes i en kop og blandes med vand, og påføres med pensel.