Velkommen til Blockcast.

ALTING ER ANDERLEDES!

Vi er låst fast derhjemme, og vi kan ikke give et kram til en ven eller en high-five til andre end vores kat. Vi er alle sammen påvirket af corona-krisen og har for en stund mistet kontakten til venner, klassekammerater, familie og så meget mere end bare det. Det er en helt speciel situation, som det kan være svær at komme igennem.

Blockcast er en helt ny podcast i 8 episoder, som snakker om det! Vores to værter, Nicklas Bertelsen og Rune Rim, bringer i hver episode et interview med en person, der sætter ord på den nuværende situation – og ikke to af dem er ens!

Her på siden vil du også kunne finde vores live video-podcasts, der går i luften til juni. Det bliver nogle spændende programmer, hvor vi tager snakken live ud i æteren.